UNIVERSETS HELTE

UNIVERSETS HELTE

 

Rumvæsner har angrebet Jorden og bortført hele befolkningen. Kun drengen Aske og hans hund, Lady, undslipper. Sammen sniger de sig ombord på et rumskib og rejser ud i universet for at befri Askes mor og far fra jernminerne på Xol Myxis. Desværre har mennesker en meget lav status i universet, og ingen vil hjælpe Aske. Kun ved at vinde konkurrencen Universets Helte, hvor de største krigere i universet kæmper mod hinanden, kan han og Lady redde Askes mor og far. Men hvordan skal en lille dreng fra Jorden overvinde sådan nogle krigere? Det vil kræve mod, opfindsomhed og samarbejde.

Spændende og sjov science-fictionserie om Aske og Lady og deres oplevelser blandt stjernerne.

 

For 8 til 12 år.

Illustreret i farver af Claus Rye Schierbeck.

 

Der er udkommet 3 bind i serien:

#1: Den sidste dreng på jorden

#2: Omnis Alfa

#3: Den evige smertes tinde

 

Fjerde og sidste bind i serien, "Det stærkeste våben", forventes at udkomme i efteråret 2018.